Invitation til stormøde den 29. april


 

Kære interessent i Det Blå INNO+ samfundspartnerskab, 

Det Blå INNO+ sekretariat er i øjeblikket i fuld gang med at afdække kompetencer og projektidéer til brug i INNO+ sammenhæng. 

Vi har i løbet af marts måned afholdt fem fællesmøder i forskellige dele af Danmark. Ved disse møder har alle aktører været velkomne til at deltage og komme med input. 

Sideløbende med disse fællesmøder har vi afholdt mere specifikke møder med virksomheder, organisationer og netværk. Disse møder har blandt andet haft fokus på mere konkrete projektforslag og muligheder for at samarbejde om at få INNO+ muligheden til at få så stor rækkevidde og så godt et resultat som muligt. 

Da vi stadigvæk er i informationsindsamlings-fasen og endnu afventer det endelige call fra Danmarks Innovationsfond, kan vi selvsagt endnu ikke sige noget om, hvad resultatet af disse møder er.

Men vi vil gerne bede jer om at reservere tirsdag den 29. april fra kl. 13.00-16.00. 

 Der afholder Det Blå INNO+ sekretariat stormøde, hvor vi vil beskrive de foreløbige resultater og den videre færd.

De virksomheder, der har returneret interesseskemaerne, kan i løbet af april forvente at blive inviteret til specifikke møder. 
Mødet bliver afholdt på Copenhagen Business School.

Tilmelding til Magnus Gary (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) er nødvendig.